Gidenta – Tandklinik

Litauen

Indbyggere: 3,7 mio

Areal: 65,300 km²

Litauen er én af de baltiske lande og EU–medlem fra 2004. Landets kystlinje til Østersøen er 99 km lang. Grænser: Letland mod nord, Belarus mod øst, Polen mod syd, Kaliningrad–regionen i Rusland mod sydvest.

Landets officielle sprog er litauisk der er ét af de kun to levende baltiske sprog i den indoeuropæiske sprogfamilie. Litauernes forfædre var baltiske stammer der blev forenet af storfyrsten Mindaugas, Litauens første og eneste kong, i midten af det trettende århundrede. Storfyrsten Gediminas indlemmede en del af russiske lande i det litauiske storhertugdømme i det fjortende århundrede, og landet udstrakte sig til Sortehavet. Litauen var det sidste land i Østeuropa der blev kristent (1387–1413). Nu identificerer 98% litauere sig som katolikker.

Litauen var den første republik der brød ud af Sovjetunionen. Landet erklærede om genetableringen af sin uafhængighed d.11. marts 1990. D. 17. september 1991 blev Litauen optaget i FN og begyndte at nyde sin genvundede stilling som en nation. I dag er Litauen en uafhængig demokratisk republik med præsident som statens overhoved og parlament, Seimasen – begge valgt ved direkte valg.

Naturen har været generøs mod Litauen. Det er et land af grønne bakke og bredde sletter, roligt flydende floder og tågede søer der afspejler himlens blåhed. Litauens skovbevoksede areal udgør mere end fjerdedel af landets samlede areal. Skovrigeste er landets sydnordlige region. Der er fem nationale parker og flere naturreservater i Litauen. Landets største flod, Nemunas, flyder sit vand til Østersøen – til Litauens berømte ravkyst. Den litauiske kyst udmærker sig ved en lang sandtange Kuršių Nerija, en lagune, sandklitter, fyrretræskove og flotte strande der strækker sig fra sydvesten over for havnen Klaipėda, byerne Palanga og Šventoji til Letland.

Top

Vilnius

Vilnius, Litauens hovedstad, blev grundlagt i 1323, da Litauens storfyrste Gediminas byggede en borg på bredden af floden Neris. I dag er borgresterne de vigtigste milepæle af byen med næsten 600.000 indbyggere.

Vilnius er et center af Litauens politiske, økonomiske og kulturelle liv.

Vilnius er en levende by der har én af de ældste, mest charmerende og største (360 ha) gamle bydele i Østeuropa. På grund af sin unikhed blev Vilnius' gamle by indskrevet på UNESCOs kulturarvliste i 1994. Den gamle by er et sted hvori blandingen af de stortartede europæiske arkitekturstile, bl. a. gotik, renæssance, barok og klassicisme gør byen interessant at undersøge.

Vilnius er en tryg by af en komfortabel størrelse hvori enhver sikkert vil finde noget at beskæftige sig med. Festivaler, koncerter, teatre og udstillinger vil fortrylle dem der er interesseret i kulturlivet. Folk med aktiv levemåde vil heller ikke kede sig – de kan vælge imellem masse af sportsarrangementer, ture, forlystelser eller forskellige udendørs aktiviteter. Cafeer, restauranter og natklubber med levende musikforestillinger vil hjælpe enhver at slappe af...

Det er nu Du skal undersøge byen selv!

Hovedstadens seværdigheder

Kirker

Sankt Annas Kirke der blev bygget i 1500–tallet, regnes for at være et gotisk mesteværk. Uanset at renæsancen kun havde en kortvarig indflydelse på byens arkitektur, har denne stilart efterladt nogle fascinerende byggeværker, nemlig Østerporten med en del af forsvarsmuren fra 1500–tallet, Sankt Mikaels Kirke og nogle af Vilnius universitetets gårde.

Sankt Peter og Sankt Pauls Kirke fra 1600–tallet er en perle af Vilnius' barokarkitektur. Kirkens interiør er dekoreret med ca. 2.000 bibelske, mytologiske og historiske statuer.

Klassicisme kom til Vilnius i slutningen af 1700–tallet og gav byen dens rådhus, Verkiai–Storgården og Domkirken. Domkirken blev konstrueret af Litauens fremragende arkitekt, Laurynas Stuoka–Gucevičius, der mente at det ikke er udsmykning der afgør bygningers skønhed, men bygningsdeles harmoni.

Morgengryets Port

I 1500–1700–tallet var Vilnius omgivet af en forsvarsmur med 5 porte. Man kan se resterne af muren i dag, og kun den eneste port – Morgengryets Port – er bevaret. I 1671 opførte karmelitermunke et kapel i porten som er dediceret Jomfru Maria. Kapellets Madonnabillede siges at være undergørende. I 1829 blev kapellets interiør renoveret i nyklassicistisk stil. Kapellet blev besøgt af pave Johannes Paul II i løbet af hans ophold i Litauen.

Museum i Gediminas' Tårn

Stig 78 skridt op ad det vestlige tårn af det øverste slot og nyd en flot udsigt over byen. Slottet blev bygget i 1200–tallet og genopbygget af Vytautas Den Store efter den store brand i Vilnius i 1419. I 1610 blev slottet brugt som et fængsel af de regerende klasser. I løbet af Ruslands indlemmelse af Litauen i 1655–1661 blev tårnene og forsvarsmuren næsten helt ødelagt, og egentlige restaureringsarbejder blev først begyndt i 1930. Inden for tårnet udstilles der diverse genstande der er knyttet til bygningens historie

Vilnius universitet

Vilnius universitetet blev grundlagt i 1579. Universitetets gamle bygninger ligger i den gamle by. Ét af Litauens største videnskabs– og kulrurcentre, universitetets bibliotek, har arbejdet uafbrudt i flere end 430 år med et bogtrykkeri siden 1631. Universitetets gamle bygninger har tolv smukke gårde. Ligeså er bygningernes interiører bemærkelsesværdige. Alle disse bygninger udgør et udeleligt hele og er et kompakt arkitektur– og kunstværk der manifesterer Vilnius' multinationale kulturarv.

Top

Nyttige internetadresser

Mere information om Litauen:

Mere information om Vilnius:

Top